Omtale

Af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen.

Humor og nærvær.
Om Ulla Lymes forunderlige billedverden.
Ulla Lymes malerier er først og fremmest til at blive i godt humør af. De er fulde af varme, poesi og en egen underfundighed. De giver et indblik i en verden, vi ofte glemmer vi selv er en del af. En oprindelig og umiddelbar verden uden stress, et før-sprogligt univers, hvor man sanser og lever, et drømmenes, fantasiens og legens fristed.

En sådan kunst er ikke let at skabe. Tværtimod. Der findes i hundredvis af danske malere, som har forsøgt at imitere Cobrakunstnernes originale frembringelser. Hvad de har savnet, er den primitive kraft og styrke, Asger Jorn kaldte for ”Vandalisme”. Den primitive, ucensurerede og usentimentale urkraft, som Jorn fandt i den romanske kunst og i den
nordiske kultur som helhed og som Cobrakunstnerne sugede næring af og inspiration fra.
Det er ikke et spørgsmål om tekniske færdigheder, selvom disse selvfølgelig må være der, det er en kraft, som den enkelte kunstner må besidde. Et sanseligt og poetisk overskud, der giver autenticitet til billederne.

Alt dette har Ulla Lymes malerier. Det er derfor de aldrig bliver til pasticheagtige Cobraimitationer, men selvstændige og levende værker. Ser man på Ulla Lymes kunstneriske univers, opdager man hurtigt, at hun trækker på de samme kilder som Carl Henning-Pedersen: dyrene, børnene, kærligheden, alt det nære og levende, suppleret med det makroskopiske: himmelrummet, stjernerne og det uendelige univers. En varm og menneskelig humor præger disse malerier af elskende par, legende børn, smilende familier og logrende hunde. De er malet med børns ikke-centralperspektiviske og anti-naturalistiske blik på verdenen. Præcis det blik, som Cobrakunstnerne søgte at opnå.

Alle disse figurer er integreret i en stoflig masse af farve, der virker som klangbund for dem. Igen er hovedvægten lagt på det rolige og harmoniske ligesom kunstnerens hurtige og spontane penselarbejde heller ikke virker aggressivt og udfarende, men er med til at understrege den intime nærhed mellem figur og baggrund, komposition og farve. Stofligheden er også med til at forankre billedernes drømmeagtige atmosfære på en meget sanselig og fysisk nærværende måde. Man erfarer malerierne med hele sin krop før hjernen sætter sit fortolkningsapparat i gang.

Det er uden tvivl dette fysiske nærvær udtrykt gennem billedernes stoflige kvaliteter, der sammen med menneskeligheden og humoren har gjort Ulla Lymes malerier så populære. De emmer af liv og livsglæde.